title

Information

Hytten ligger ved Særløse overdrev op ad de statsejede Bidstrupskove i et smukt kuperet område.I området omkring er der rige muligheder for at vandre, Skjoldungestien løber tæt forbi og derudover byder Bidstrupskovene på masser af stier og veje. Avnsø ligger i gå afstand, det er en fin badesø med rent vand, badebro og sandstrand. Søen er 8 m dyb. Her kan også købes fisketegn. Badning frarådes i Bøllesøen lige foran hytten, det er tilladt for lejere at fiske. Du kan finde mere om Bidstrupskovene på Nationalpark Skjoldungernes Lander og VisitDenmark. Kort med stier


Indkøbsmulighed

Nærmeste indkøbsmulighed er i Hvalsø, hvor der er en del dagligvarebutikker, pizza, slagter, apotek og tøjbutikker.


Find vej

Der er en station i Hvalsø, det tager 40 minutter med tog fra København. Fra Hvalsø station kører bus 215 mod Solrød Strand til busstoppestedet “Vernersminde, Orupvej”, det tager 20 minutter. Herfra kan man gå, det tager ca 20 minutter.Det er muligt at gå fra Hvalsø station, der er en sti, der fører gennem skoven, den er omkring 4 km. Af seværdigheder i nærheden kan nævnes sporvognsmuseet Skjoldenæsholm, Sagnlandet Lejre, Andelslandsbyen Nyvang, Tadre mølle, Lejre museum og i Roskilde er Vikingeskibsmuseet og Roskilde domkirke.


Hyttens historie

Hytten er bygget af Østre Borgerdydskolens Forældre- og Elevforening, der brugte det som fritidshus for skolens elever og hytten blev kaldt ØB Hytten.

De skrev selv følgende om hytten:“I 1932 stiftede en kreds af forældre og elever ved Østre Borgerdydskolen en forening med det formål at bygge et hus, som deres drenge kunne bruge som lejrskole. Huset blev bygget, men brændte ned. I 1962 blev den nuværende grund erhvervet, og et nyt hus stod færdigt i 1964. Huset ligger på en ca. 8 ha stor grund omkring 4 km fra Kirke Hvalsø, lige nord for Avnsø.Det ligger meget idyllisk, i udkanten af skoven lige op til en lille sø med mose og krat og med hele det åbne, nu fredede, Særløse Overdrev på den anden side. Omgivelserne er oplagte til skov- og markvandringer. Der er en boldbane, og selve bygningen er velegnet til seminarer og undervisning - eller blot til afslappet samvær.” I 1999 blev hytten solgt til private og har herefter været anvendt til udlejning. Hytten skiftede ejere igen i 2022 og navnet blev ændret til Fredskovhytten.